Hvad er vigtigt at huske i forbindelse med dødsfald?
Når en person går bort, kan det være en udfordrende og følelsesmæssig tid for de efterladte.
For at gøre processen lettere og mere overskuelig, har vi hos Wensien Stenhuggeri og Begravelsesforretning udarbejdet en omfattende huskeliste med gode lavpraktiske råd ved dødsfald.
Her kan du printe vores huskeliste ved dødsfald.pdf.
Huskeliste ved dødsfald: En udskriftsvenlig tjekliste
For at gøre planlægningen lettere og mere overskuelig, har vi udarbejdet en lavpraktisk tjekliste, som du med fordel kan printe ud og følge.
Tjeklisten indeholder mange af de vigtige opgaver og overvejelser, der også skal tages hånd om i forbindelse med et dødsfald og tiden efter den efterfølgende begravelse eller bisættelse.
Ved at have en fysisk tjekliste ved hånden, bliver det nemmere at holde styr på, hvad der er gjort, og hvad der stadig skal gøres, så I som pårørende, lettere kan fokusere på at støtte hinanden i denne svære tid.
Afmelding og nye aftaler
Bankkonti:
Ikke alle pengeinstitutter er ens. Men det er en god idé at få en aftale med banken – alle bankkonti lukkes i det øjeblik banken får oplysninger om dødsfaldet også ”dankort” og fælleskonti. Vær opmærksom på PBS, og få en samtale med banken om, hvad der skal betales og stoppes – øjeblikkeligt.
Abonnementer:
Telefon, aviser, licens, tv+streaming, kontokort, leje af diverse ting, afbetalingsordninger, bogklubber
Bolig:
Opsigelse af lejekontrakt – boligforening, privatlejemål, ældrebolig m.m. På nogle plejehjem sker opsigelse ”automatisk”.
Forsikringer:
Bil- og husstandsforsikring m.fl. Vær opmærksom på opsigelse af indboforsikring.
Kontingenter:
Fagforening, pensionskasse, medlemskaber af klubber, foreninger og deslige.
Offentlige myndigheder:
Tilskud, ydelser og pensionsudbetalinger. Disse udbetalinger standser automatisk, men ikke før de enkelte myndigheder, via dødsanmeldelsen, får kendskab til dødsfaldet.
I nogle tilfælde kan det betyde, at der udbetales penge, som der ikke er berettigelse til.
Man bør derfor være opmærksom på, at nogle af disse udbetalinger måske skal tilbagebetales, i disse tilfælde stilles kravet til Skifteretten fra kreditor.
Skat:
(Forskudsregistrering ved ægtefælle) reguleres det følgende år, men det er tilrådeligt at forhøre sig hos Skat.
Andet:
Madservice, hjemmeservice, aftalte tider hos f.eks. fodterapeut, frisør, tandlæge, sygehus, hjælpemidler
Når Nogen Dør: Støtte og Omsorg for Hinanden
Vi håber, at denne støttende guide og vores printbare tjekliste vil være til hjælp for dig og dine pårørende, når I står over for spørgsmålet “hvad gør man ved dødsfald?”
Under disse udfordrende omstændigheder kan det være svært at navigere i proceduren ved dødsfald, men ved at følge rådene og huskelisten trin for trin kan I sammen sikre en værdig og meningsfuld afsked med jeres kære, samtidig med at de praktiske opgaver bliver håndteret effektivt og uden unødvendigt stress.
Når nogen dør, er det vigtigt at huske at støtte hinanden og give plads til sorgen og minderne, mens I går igennem denne proces.
Vi kan også hjælpe med
Døden er ofte lidt et tabu – Et emne man ikke taler om, før det er nødvendig.